VI ANBEFALER
Nedenfor finder du en række links til projekter, initiativer og steder, vi anbefaler. Fælles for dem er, at de arbejder med etnicitet, mangfoldighed, integration og/eller interkultur.
- Center for Kunst og Interkultur (CKI), der er et nationalt videns-, kompetence- og formidlingscenter for interkultur og kulturel mangfoldighed. Centret arbejder med udvikling af et kulturelt mangfoldigt kulturliv, både på nationalt plan og i forhold til hvordan dansk kunst præsenteres i udlandet.
- Med Andre Øjne - et identitetsprojekt, hvor børn i 12-13 års-alderen i temauger påtager sig en anden social og kropslig identitet. Børnene skifter etnicitet, socialklasse og evt. sprog, og hvis de ønsker det kan de også skifte køn. Fotografen Henrik Saxgren følger hvert enkelt barns identitetsskifte tæt og arbejder med både portrætter, klassebilleder og billeder af børnene og deres familie. Et arbejde, der vil udmunde i både en fotoudstilling og en collagebog i 2012. Målet er, at projektet senere skal udbredes til så mange skoler i landet som muligt.
- [REAL] - er projekt af Musikcaféen i Aarhus, der præsenterer koncertoplevelser med udgangspunkt i specifikke etniske musiktraditioner. [REAL]s formål er at sikre repræsentationen af musik fra andre traditioner og herigennem bidrage til et rigere kulturliv.
- Videncenter for Integration, der indsamler og bearbejder viden samt udvikler og iværksætter projekter til fremme for integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
- Unge 4 unge er en gruppe unge i aldersgruppen 15 til 24 år, som skaber kontakt til børn og unge i Århus Vest gennem opsøgende arbejde. Formålet er, at børn og unge i Gellerup skal føle sig trygge i lokalområdet.
Har du et tip til lignende projekter eller initiativer, så send en mail til Kommunikationsansvarlig Kristian Bach Petersen på kbp@opgang2.dk.
For samarbejdsmuligheder, kontakt udviklingschef Lise Ørskov på lo@opgang2.dk.