Den 2. feb. 2010
OPGANG2 TURNÉTEATER modtager to millioner til opsøgende teater
Statens Kunstråd har tildelt OPGANG2 TURNÉTEATER to millioner til udvikling af et mobilt lokalteater for 3 boligområder i Århus.
Med projektet ”Andre Horisonter - et mobilt lokalteater primært for unge og deres voksne i 3 boligområder i Århus” vil OPGANG2 TURNÉTEATER bringe kunstens magi og forandrende kraft ind i tre boligområder i Århus, der er præget af stor etnisk og kulturel diversitet.
Projektet er udvalgt blandt ikke færre end 141 projekter fra hele landet, hvoraf ni har modtaget støtte fra Statens Kunstråd.
Inkluderende teater for alle
OPGANG2 TURNÉTEATER har med fokus på inklusion og mangfoldighed gennem 8 år skabt publikumsinvolverende, opsøgende og debatskabende teater for alle.
Nu udvikles OPGANG2 TURNÉTEATER til også at være et mobilt opsøgende lokalteater i tre boligområder i Århus. Her vil teatret hente inspiration, samle historier, etablere lokale anmelderkorps, skabe co-produktioner med unge og voksne fra områderne og invitere til forestillinger i samarbejde med lokale kulturhuse. Sammen med Fritids- og Ungdomsskolerne i boligområderne vil projektet desuden have særligt øje for unge med talent indenfor de scenekunstneriske discipliner: Dramatiker, skuespiller, scenograf, tekniker.
Anerkendelse af vedholdenhed
”I over otte år har vi i OPGANG2 TURNÉTEATER vedholdende insisteret på at opsøge det teateruvante publikum. At vi har modtaget to millioner fra Kunstrådet er en anerkendelse af dette arbejde og vi glæder os til at skabe et lokalteater, der gør en forskel og som lokalmiljøet kan være stolte af.”
- Pia Marcussen, Kunstnerisk leder for OPGANG2 TURNÉTEATER
”Det glæder mig at Statens Kunstråd har valgt at støtte dette spændende projekt. Jeg ser frem til at følge projektet og ønsker kræfterne bag et stort tillykke.”
- Marc Perera Christensen, Rådmand for Kultur og Borgerservice i Århus
DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE (pdf)
Interview med OPGANG2 TURNÉTEATERs udviklingschef om projektet (link)
Nyhed på Kunstrådets website kunst.dk: Ni gode idéer støttet med 10 mio. kr. (link)
For mere information kontakt:
Katrine Bartram Reinert
Kommunikationsmanager i OPGANG2
T 5134 1205
kb@opgang2.dk
Pia Marcussen, Kunstnerisk leder for OPGANG2 TURNÉTEATER: T 4046 1357
Lise Ørskov, udviklingschef i OPGANG2: T: 5050 6950
Download pressebilleder
Klik på billedet for stor version til download. Billedet åbner i et nyt vindue.
OPGANG2 TURNÉTEATER

Publikum til OPGANG2 TURNÉTEATER
forestilling i Gellerup.
Foto: Connie Utsen, OPGANG2
DOWNLOAD
|

Fra OPGANG2 TURNÉTEATER forestillingen BLODBRØDRE.
Foto: Mohammed Massoud Morsi
DOWNLOAD |

Fra OPGANG2 TURNÉTEATER forestillingen I KÆRLIGHEDENS NAVN.
Foto: Connie Utsen
DOWNLOAD |
|
MEDARBEJDERE

Pia Marcussen, kunstnerisk leder i OPGANG2 TURNÉTEATER.
Foto: Mohammed Massoud Morsi
DOWNLOAD |

Søren Marcussen, chef i OPGANG2
Foto: Mohammed Massoud Morsi
DOWNLOAD |

Lise Ørskov, udviklingschef i OPGANG2
Foto: Mohammed Massoud Morsi
DOWNLOAD |
|