STORT UDVIKLINGSPROJEKT SKYDES I GANG MED FESTIVAL
>> PRESSEBILLEDER I BUNDEN AF SIDEN
>> PRESSEINFORMATION OG FAKTAARK (pdf)
OPGANG2 TURNÉTEATER skyder udviklingsprojektet ANDRE HORISONTER i gang med festivalen JALLA:1 den 18. og 19. maj 2010 i Gellerup. Bikubenfonden tildeler projektet ca. 1,5 millioner.
Med projektet 'ANDRE HORISONTER - et mobilt lokalteater primært for unge og deres voksne i 3 boligområder i Århus' vil OPGANG2 TURNÉTEATER de næste tre år bringe kunstens magi og forandrende kraft ind i tre boligområder i Århus, der er præget af stor etnisk og kulturel diversitet. Festivalen JALLA:1 i Gellerup den 18. og 19. maj er startskuddet til projektet og byder på en række gratis aktiviteter for unge og voksne.
Bikubenfonden tildeler ca. 1,5 millioner til udviklingsprojekt
OPGANG2 TURNÉTEATER modtog i februar 2 millioner Statens Kunstråd til udviklingsprojektet under titlen ANDRE HORISONTER, og nu vælger Bikubenfonden at tildele projektet 1,3-1,7 millioner alt efter, hvor meget Århus Kommune vælger at støtte projektet med.
Rådmand Jacob Bundsgaard åbner JALLA:1
Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen (S) fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Århus åbner festivalen JALLA:1 den 18. maj kl. 12:00 i forbindelse med forestillingen KRIGSKONFEKT:
”OPGANG2 TURNÉTEATER har siden 2001 demonstreret en særlig idérigdom og gennemslagskraft i forhold til at producere forestillinger med fokus på teateruvante publikumsgrupper og utraditionelle samarbejdsrelationer. Derfor finder jeg teatrets udviklingsprojekt rettet mod boligområder i Århus meget spændende og udfordrende.”
- Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen
Samarbejde med publikum er nødvendigt
”Det er kun gennem nær kontakt og samarbejde med publikum at vi som kulturinstitution kan skabe kunst- og kulturoplevelser, som er tabuknusende, fordomsprovokerende, debatskabende og samhørighedsfremmende i den grad, vi ønsker det, og som publikum forventer det.”
- Lise Ørskov, Udviklingschef i OPGANG2 TURNÉTEATER
For mere info kontakt:
Lise Ørskov, projektleder på ANDRE HORISONTER
T: 5050 6950
lo@opgang2.dk
PRESSEINFORMATION OG FAKTAARK (pdf)
Program JALLA:1 (pdf)
Læs mere om JALLA:1
Læs interview med udviklingschef Lise Ørskov om ANDRE HORISONTER