Bookmark and Share
Print     Sitemap    
   Søg

OPGANG2 TURNÉTEATER får penge til ny samtidsaktuel forestilling


OPGANG2 TURNÉTEATER har netop modtaget Kr. 400.000,- af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg til ny samtidsaktuel forestilling for unge og deres voksne.

Flygtningeberetning anno 2010
Forestillingen, der bærer arbejdstitlen ’Touch’, bliver en seriøs og sjov flygtningeberetning om skæbner i dagens Danmark anno 2010. ’Touch’ kommer til at handle om vilkår og muligheder – om håb og drømme i danske parallelsamfund – og om at overleve, gennemleve og leve.

Forestillingen rejser spørgsmålene: Kender vi hinanden? Og gider vi lære hinanden at kende?

Vedkommende brugsteater for unge
”Vi er meget glade for denne anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe vedkommende brugsteater med fokus på det mangfoldige Danmark til et ungt og mangfoldigt sammensat publikum, som ikke normalt ser – eller går efter at se teater. Pengene er et kæmpe skulderklap og er med til at styrke os og videreudvikle vores turnéteater, så vi kan komme ud til endnu flere steder i Danmark.”
- Pia Marcussen, kunstnerisk leder og dramatiker i OPGANG2

Manuskript & instruktion: Pia Marcussen
Medvirkende: Elvir Ramovic, Tine Grauengaard, Rasmus Reiersen, Niels Kilele og Michael Nielsen

Forestillingen drager på danmarksturné september-december 2010. Århusianerne kan opleve den i Århus Festuge 2010.

Man behøver dog ikke vente så længe, hvis man gerne vil se en forestilling af OPGANG2 TURNÉTATER. Den 9. december 2009 afslutter forestillingen ’i kærlighedens navn’ sin danmarksturné i Musikhuset i Århus. Billetter kan købes via BILLETnet



Om OPGANG2 TURNÉTEATER
OPGANG2 har eksisteret som teater siden 1972. I 2001 tog Pia og Søren Marcussen (teaterchef i OPGANG2) initiativ til OPGANG2 TURNÉTEATER, som med integration på programmet skaber brugs- og debatskabende teater til et mangfoldigt sammensat og ofte teateruvant publikum.

OPGANG2 TURNÉTEATER et af landets mest turnerende teatre og har siden starten i 2001 i gennemsnit spillet en forestilling hver 3. dag. Det er et særkende, at alle teatrets forestillinger kan spilles udenfor traditionelle teaterrum, hvor danskerne har deres daglige gang.

Arrangører/købere af OPGANG2 TURNÉTEATERs forestillinger: Folkeskoler, gymnasier, efterskoler, ungdomsskoler, SSP- samarbejder, sprogskoler, produktionsskoler, kulturhuse, døgninstitutioner, boligforeninger, biblioteker, tekniske skoler, seminarier, teaterforeninger m.fl.


DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE (22. okt. 2009)

Kontakt

Katrine Bartram Reinert

Kommunikationsmanager
T 8613 2505 (hverdage kl. 9-15)
M 5134 1205
kb@pgang2.dk

Download pressebilleder
Fotografen skal krediteres som angivet.
Klik på billederne for stor version til download.


Klik for download i stort format

Publikum til en OPGANG2 forestilling i Gellerup.

Foto: Connie Utsen, OPGANG2

Klik for download i stort format

Pia Marsussen, kunstnerisk leder og dramatiker i OPGANG2

Foto: Morsi


 

SENESTE NYHEDER:


Turnéteater
11-05-2012
Aarhusianske skoler kan se både HVOR REGNBUEN ENDER og KNUS den 8. juni 2012 og flere skoleforestillinger følger til august.

Turnéteater
08-05-2012
Den 8. juni rykker OPGANG2 TURNÉTEATER ind på Aarhus Teater og holder kulturfestival.

Turnéteater
30-04-2012
Læs om OPGANG2s oplevelser til Aljazeera International Documentary Film Festival.

Nyhedsbrev fra TURNÉTEATER og UNGDOMSSPOR


Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

Se eksempel

* skal udfyldes

KONTAKT OPGANG2

OPGANG2
Frederiks Allé 20 B
8000 Aarhus C

info@opgang2.dk
  

T 8613 2505 (hverdage 9-15)
 

Billetter

billet@opgang2.dk

Skræddersyet foredrag

 

Book et skræddersyet foredrag om f.eks. integration, demokrati eller racisme med den overraskende og kontroversielle foredragsholder Bilal Abdallah.

 

Læs mere

OPGANG2 • Frederiks Allé 20 B • 8000 Århus C • T: 86 13 25 05 • info@opgang2.dk
Rå magi med et strejf af poesi