KRIGSKONFEKT
** PRESSEBILLEDER I BUNDEN AF SIDEN **
Download presseinformation
OPGANG2 TURNÉTEATERs forestilling KRIGSKONFEKT er et hårdtslående eventyr om at overleve krig, flugt og et helt nyt liv i Danmark.
GRATIS forestillinger i forbindelse med OPGANG2 TURNÉTEATERs festival JALLA:2 i Gellerup
Den 1. og 2. december 2010
Læs mere
Turnéperiode
Danmarksturné september-november 2010.
Sted: Hele landet
For booking m.m. se www.opgang2.dk/krigskonfekt
UNG SKÆBNE FANGET I KRIGEN
KRIGSKONFEKT er et moderne eventyr om teenageren Samir fra Bosnien, der fra den ene dag til den anden oplever, at krigen bryder ud og intet er som før. Hans bedste ven bliver hans fjende, basketball-banen omdannes til skydebane og hans muslimske navn kan betyde den visse død.
Samir må flygte og ankommer alene til Danmark som 17-årig. Her møder han bl.a. den kontaktsøgende besøgsven Hanne, den konfliktsky sagsbehandler Susanne og altmuligmanden Kalle Kansas med et hjerte så stort, at det kan rumme en flygtningeskæbne.
”KRIGSKONFEKT er en emotionel rutsjebanetur og et rørende eventyr om en ung mands rejse mod livet i en verden som er vendt på hovedet af en krig, som ingen forstår.”
- Daniel Rylander, instruktør
”Den bosniske krig foregik kun ca. 1500 km fra os i Danmark. Jeg har mødt nogle af dem, der var teenagere under krigen, som har mistet familie og været vidne til uhyrligheder - og jeg er blevet dybt rørt over hvor meget de insisterer på at få et godt liv og se lyst på tilværelsen. De kunne lige så godt være fyldt op med had og mørke.”
- Pia Marcussen, kunstnerisk leder i OPGANG2 TURNÉTEATER
INTERAKTIVT LÆRINGSSPIL
I starten af september lancerer OPGANG2 TURNÉTEATER et interaktivt læringsspil til KRIGSKONFEKT i samarbejde med Serious Games Interactive. Spillet er gratis og vil være tilgængeligt for alle på www.opgang2.dk/spil.
Indhold: Holdningsbearbejdende og dialogskabende opgaver med elementer af spil og kreativ refleksion.
Målgruppe: Unge mellem 15 og 20 år.
OPGANG2 TURNÉTEATER er et professionelt teaterensemble, der siden 2001 har bragt debatforestillinger og for unge og voksne om det mangfoldige Danmarks udfordringer ud i hele landet.
”Det er brændende nødvendigt at fortælle gode historier om de eksistenser, der er gemt eller glemt i samfundets udkant og få dem ud til det publikum, som ikke normalt kommer i teatret.”
- Pia Marcussen, kunstnerisk leder i OPGANG2 TURNÉTEATER
Skuespillere: Elvir Ramovic, Tine Grauengaard og Rasmus Reiersen
Musikere: Michael Nielsen og Niels Kilele
Manuskript og pre-produktion: Pia Marcussen
Instruktion: Daniel Rylander
Dramaturg: Lise Ørskov
Læs mere om forestillingen
Download presseinformation