"Debatskabende og hjertevarm forestilling (...) Jeg ville ikke tøve med at tage ind og se den igen, tværtimod..."
Trailer:
Højaktuel og debatskabende forestilling
GIDSLET er en højaktuel, debatskabende og ikke mindst humoristisk hverdagshistorie fra en såkaldt ghetto et sted i Danmark. Forestillingen tager fat i temaer som tillid, respekt, fremmedangst, kultursammenstød og velmente intentioner.
Kan vi lave om på nogen uden at lave om på os selv? Skal vi aktivt forsøge at gøre en forskel og bidrage til fællesskabet eller er det bedre at forholde sig passiv? Hvad plejer du at gøre?
Anette og Finns møde med ghettoen - og Abdi
Antennemontøren Finn og hans kone Anette sælger parcelhuset og flytter ud i ghettoen for at gøre en forskel og realisere sig selv og integrationsprojektet MUG - Mennesker Uden Grænser. Men allerede efter to måneder må de to ildsjæle indse, at ikke alt går, som de havde forventet. Og i takt med at parrets frustrationer vokser, går en ung mand ved navn Abdi rundt i boligområdet og bliver mere og mere stresset. Da han pludselig står i parrets lejlighed, tager det hele en helt ny drejning…
Fyrer op under fordomme og tabuer
GIDSLET fyrer op under fordomme og tabuer og giver bolden op til dialog om hverdagens etniske og kulturelt betingede dilemmaer.
GRATIS dialog med Integrationsministeriets rollemodeller
OPGANG2 TURNÉTEATER har indgået et samarbejde med Integrationsministeriets Dialogkorps og kan derfor tilbyde gratis dialog med rollemodeller fra ministeriets Dialogkorps efter forestillingen. Dialogkorpset er et korps af unge mænd og kvinder, der rejser rundt i Danmark på skoler og i klubber og sætter gang i dialogen om tvangsægteskab, ligestilling mellem kønnene, ære, omdømme, familiekonflikter osv. Ring til os på 8613 2505 og hør nærmere! Læs mere om Dialogkorpset på nyidanmark.dk
Fakta
Varighed: Ca. 60 min
Scenekrav: 6x6m. Højde til loft: Min. 4 m. Mørklægning nødvendig.