Bookmark and Share
Print     Sitemap    
   Søg

Nov. 2009

Nyt computerspil skal udvide unges teateroplevelse. 
 

OPGANG2 TURNÉTEATER i Århus har udviklet et nyt digitalt dialogspil, hvor unge kan gå på interaktiv opdagelse i et teaterstykkes univers, og stemme om, hvilke scener i forestillingen, de vil se.

OPGANG2 TURNÉTEATER er et teater, der er kendt for at nedbryde kulturelle barrierer og fremme den gensidige forståelse blandt mennesker med forskellig kulturel og etnisk baggrund.
Med spillet nedbryder teatret nu grænserne for, hvor og hvornår et teaterstykke starter og slutter - i en form, hvor teater- og computermediet smelter sammen.

Tag en forestilling med hjem!
- Formålet med spillet er at gøre unge klogere på deres egne og andres fordomme, meninger og værdier. Samtidig håber vi, at kombinationen af computerspil og live teater kan få flere unge til at interessere sig for teater - måske især de unge, der tænker, at teater er kedeligt, gammeldags og slet ikke har noget med dem at gøre.

Spillet er tænkt som undervisningsmateriale med udgangspunkt i vores turnerende forestilling ’i kærlighedens navn’. Det giver en unik mulighed for at tage stykket med hjem - eller tilbage på klasseniveau og arbejde aktivt og interaktivt med forestillingens dilemmaer.
 

- Lise Ørskov, udviklingschef i OPGANG2


Kræver nytænkning
Spillet, der er udviklet i samarbejde med Serious Games Interactive, er ikke et traditionelt computerspil, hvor man skal løbe hurtigt eller vinde over de andre. Det har krævet nytænkning i forhold til traditionelle spilkonventioner:

- Kombinationen af teater og computerspil er vist tæt på en verdenspremiere, og det har været en kæmpe udfordring at udvikle. I udviklingen af en spillignende oplevelse har vi hele tiden kæmpet med, hvordan vi forener det frie med det afgrænsede. Altså, at der fx ikke er rigtige og forkerte svar. Det er der kommet en virtuel rejse ud af mere end et egentligt computerspil, og fremtiden vil forhåbentligt give mulighed for at eksperimentere videre med dette udtryk.


- Simon Egenfeldt-Nielsen, Adm. Direktør, Serious Games Interactive
og adjunkt IT-Universitet København


Om spillet
Computerspillet er tiltænkt unge i alderen 15-19 år, altså 9.-10.- klasse og ungdomsuddannelserne. Det forholder sig til undervisningsmål omkring socialisering, kultur og identitet i faget samfundsfag samt oplysning omkring andre livsopfattelser, livsfilosofi og etik i faget kristendomskundskab.

Projektet er blandt andet støttet af Egmont Fonden, Region Midt, Kunstrådet, Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet.

Om OPGANG2 TURNÉTEATER
OPGANG2 TURNÉTATER er nok Danmarks mest turnerende teater og har siden 2001 spillet en forestilling hver 3. dag – rundt om i hele landet.

OPGANG2 har eksisteret som teater siden 1994. I 2001 tog teaterchef Søren Marcussen og dramaturg Pia Marcussen initiativ til OPGANG2 TURNÉTEATER, som med integration på programmet skaber brugs- og debatskabende teater til et mangfoldigt sammensat og ofte teateruvant publikum. Det er et særkende, at alle teatrets forestillinger kan spilles udenfor traditionelle teaterrum, hvor danskerne har deres daglige gang.
 


DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE (3. nov. 2009)

Kontakt

Katrine Bartram Reinert

Kommunikationsmanager
T 8613 2505 (hverdage kl. 9-15)
M 5134 1205
kb@pgang2.dk

Download pressebilleder
Klik på billederne for stor version til download.

Klik for stor version til download

Spillet er designet som et hus, hvor hver at forestillingens scener har et værelse med opgaver.

Klik for download i stort format

Fra forestillingen 'i kærlighedens navn'

Klik for download i stort format

Klik for download i stort format

Klik for download i stort format
 

SENESTE NYHEDER:


Turnéteater
11-05-2012
Aarhusianske skoler kan se både HVOR REGNBUEN ENDER og KNUS den 8. juni 2012 og flere skoleforestillinger følger til august.

Turnéteater
08-05-2012
Den 8. juni rykker OPGANG2 TURNÉTEATER ind på Aarhus Teater og holder kulturfestival.

Turnéteater
30-04-2012
Læs om OPGANG2s oplevelser til Aljazeera International Documentary Film Festival.

Nyhedsbrev fra TURNÉTEATER og UNGDOMSSPOR


Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

Se eksempel

* skal udfyldes

KONTAKT OPGANG2

OPGANG2
Frederiks Allé 20 B
8000 Aarhus C